fredag den 29. februar 2008

Agt dig for Google Adwords hajer

Jeg er stødt på en del kunder på det seneste, som er uforvarende er kommet i gabet på nogle Google Adwords hajer. Sådan føler de det ihvertfald selv.

Der er nogle reklamesælgere i markedet, som er lidt for hurtige og lidt for smarte til at sælge PPC-kampagner og administration af Google Adwords.

Specielt én af de certificerede optræder flere gange som sælger af pakkeløsninger med X antal kliks for Y pris pr. klik. De oplyser at kunden ikke kan få den reele pris at vide, fordi de køber klikkene af Google til engros pris. Altså underforstået med rabat fra Google. De driver kontoen i eget regi, så kunden ikke kan se hvilke søgeord der anvendes, hvilken trafik de genererer og hvad CPC i virkeligheden er. De levere kun et regneark med disse oplysninger, som jo kan være manipulerede uden at kunden har en chance for at kontrollere dette.

Bemærk: Google benægter at der findes noget der hedder engros pris eller rabat til nogen som helst i denne verden.

Dette betyder at den som håndterer PPC-kampagnen, kun kan lægge sin fortjeneste oveni den reele CPC.

Et godt råd er, at afvikle alle kampagner på egen konto hos Google, men at lade en kvalificeret og/eller certificeret Google Adwords Ekspert køre optimering og administration af kontoen via Google's klientværktøj. Så har du mulighed for at følge med i hvad der sker på kontoen og kan se alle data.

Om betaling for ydelsen så skal ske på timebasis eller som en procentdel af budgettet er op til en vurdering. Men hvis det var mig der var kunden, ville jeg nok vælge timeprisen, med mindre der er tale om et kampagnebudget på under ca. 5000 kroner pr. måned.

søndag den 24. februar 2008

CV fra SEOmekanikeren nr. 1 på Google

Der er noget galt med sammenligningen, når nogen påstår at man er nr. 1 i verden med sit CV (curriculum vitae) ud af frygtelig mange millioner muligheder.

Man skal huske at hvis man er dansker, og søger med dansk Google og klikker i "Søg på nettet", så får man alligevel de danske resultater første. Så det er manipulation eller uvidenhed, når man påstår at man er nr. 1 ud af X millioner. Men det er lige før at det kan undskyldes, med mindre man er professionel indenfor søgning. Selv om man indtaster "www.google.com" i søgefeltet, vil Google i de fleste tilfælde alligevel switche til dansk Google og dermed forplumre søgeresultatet.

SEOmekanikerens CV (curriculum vitae) er kort og præcis. Han har kun haft et job her i livet. Nemlig jobbet med at afsløre om markedsføring af egne færdigheder holder i virkeligheden. Ikke alles CV kan klare dette. Men med lidt held, bliver SEOmekanikeren nr. 1 på Google en dag. Og så kan det jo tilføjes hans curriculum vitae.

søndag den 17. februar 2008

Google's etiske regler måske overtrådt

Et norsk antispam team, SEO SPAM COPS, har netop publiceret en omfattende rapport med et detaljeret appendix og videresendt den til Google. Som du kan se på SEO SPAM COPS's hjemmeside, kan du downloade rapporten inkl. appendix.

Rapporten afslører det danske SEO-firma, Aleksika, i omfattende brug af Black Hat teknikkerne Doorway pages og Link Farms.

Der optræder ganske mange velkendte danske, svenske og norske webshops i rapporten, der afslører at de benytter Doorway Pages og omfattende indgående links fra Link Farms.

Blandt de mere prominente er Just Eat. Da jeg i dag var forbi Marcel Fuursteds hjemmeside, faldt jeg over en af Fuursteds referencekunders udtalelse - se i øverste højre hjørne på hjemmesiden. Just Eat's Eksport Manager udtaler: "Marcel er klart Just Eat´s første valg når det kommer til online markedsføring i de lande vi opererer i. Han er uden tvivl én af de absolut bedste søgemaskineeksperter!"

SEOmekanikeren kan ikke undgå at få den tanke, at Fuursted og Aleksika kan være i nært samarbejde om, at få deres kunder placeret som nr. 1 på Google ved hjælp af disse interessante metoder.

Som SEO SPAM COPS konkluderer: Hvis din hjemmeside eller Webshop optræder på listerne, vil det nok være en god ide, straks at afbryde forbindelsen til Doorway siderne. Jeg vil gætte på, at det ellers ikke varer længe før Google selv afbryder al forbindelse.

Fortsat god søndag

P.S. Bemærk at SEO SPAM COPS netop i dag har opdateret med en ny artikel, som kommenterer rapporten og det svarbrev, som Aleksika har udsendt i forbindelse med afsløringen.

PS.PS. Jeg tester lige en ekstra gang med en ny overskrift, da SEOmekanikeren måske er blacklistet og ikke længere får sine indlæg vist i Google.

lørdag den 9. februar 2008

Search Marketing Strategies 2008 - Analyse

Når FDIH nu inviterer deltagere til at bruge flere tusinde kroner på et arrangement som Search Marketing Strategies konference, må de lære at holde fokus.

Det duer altså ikke, at vi skal sidde og høre på basal SEO á la 2002, godt nok performet af en veltalende IBM'er, Mike Moran, som (sandsynligvis) er god til at skrive bøger. Han har skrevet mindst 2 - fik én af dem på showet, men har ikke nået at læse den endnu (showet sluttede for 9½ time siden). Mike's to indlæg var show og god underholdning, men gav altså ikke meget til bevisthedsudvidelse om SEM strategier anno 2008.

FDIH havde også inviteret en veltalende marketingekspert, Vice President of Consumer Experiences, fra LEGO til at fortælle hele LEGO's historie fra 1932 til i dag. Først i dommerens overtid kom der 2-3 slides på, som handlede om den web-baserede del af LEGO's interaktive markedsføring. Det er da meget sødt at Google har sponseret lidt gratis reklame til LEGO i forbindelse med deres 50 års jubilæum (øh...slides startede i begyndelsen af 30'erne, men det kan være fordi jeg ikke kan regne). MEN vi har altså betalt for at få noget substans med hjem. CONTENT som Google og vore hjerner gerne vil indeksere, right?

No shit without pancakes (frit oversat). Der var absolut også plusser imellem rent indholdsmæssigt.
Fra 1-6 stjerner:

Lars Seier Christensen, CEO, SAXO Bank: 5,5 stjerner. Det er godt gået, at øverste chefen giver speach og har haft fingrene helt nede i boldedejen hele vejen igennem. Lars ved hvad Search Marketing på verdensplan drejer sig om.

Christian Kongsted, CTO, Notabene - snart Guava: 5 stjerner for at give input til håndtering af multinationale kunder med rigtig mange nøgleord.

Generelt: Hvis dette show (!) skal holde til næste år, skal der altså flere boller på suppen, med mindre det skal opfattes som "Beginners Guide" og resten kan læses i de tilbudte bøger.

Det kan godt være at mit kursus i stort set samme emne, er lidt dyrere. Men jeg kan garantere at der er flere fluer i suppen.

Iøvrigt, tak til Google for supporten.

søndag den 3. februar 2008

Soegemaskineoptimering 2008

Den eneste e-bog med fortrydelsesret der findes. Om den er god eller dårlig, kommer der helt sikkert mange kloge meninger om snart. SEOmekanikeren nøjes med at give 6 stjerner for serviceniveauet. Der er fuld tilfredshedshed eller pengene tilbage. Det er der ingen andre der tør give, trods alt.

Selv Rosenstand har læst den, og lært hvordan man gør (SEO altså). Den bedste anbefaling man kan få, er, at han ikke har kritiseret den offentligt. Men lad os nu se. Han har trods alt kun læst 2007-udgaven, så der kommer helt sikkert respons indenfor de næste 24 minutter.

Nu har du muligheden også - endda uden risiko. Der findes ingen andre e-bøger på nettet, hvor du får pengene retur, hvis du ikke er tilfreds.

Søgemaskineoptimering 2008 - fuld tilfredshed eller pengene retur.

Bare et tip fra SEOmekanikeren
No risk advice......