mandag den 29. september 2008

404 fejl - fortsat

404 fejl er stadig en af mine kæpheste....

Før jeg gik i gang med at skrive denne post, checkede jeg lige om min forrige artikel rankede i google på søgningen "404 file not found". Hvad skuer mit øje nr. 2 i SERP'en er sandelig et hit fra Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.

Fint not at de har en side som opfanger en 404-fejl, men det er ikke særligt smart at de har søgeoptimeret den med title tag'et "404 file not found" uden samtidigt at give den en noindex. Jeg vil i denne sammenhæng lade være med at tale om brugerens oplevelse.

Egentlig skulle artiklen handle om det problem jeg har med en kunde, hvis hjemmeside er nærmest umuligt at optimere på. Der er tale om et dynamisk site, som er bygget på et proprietært CMS og integreret med et økonomisystem, hvor produkterne oprettes og beskrives. En webshop hvor man skal ned i 6.-7. niveau før man kommer til indkøbskurven. I flere tilfælde er der to veje til samme resultat, hvilket betyder at vi har duplicated content i massevis.

Vi har på et tidspunkt placeret kategori-links på forsiden og på niveau 2 for at løfte de underliggende sider op. Og så finder man altså pludselig ud af, at nogle af dem er blevet til dead-ends. Til 404-fejl.

Hvis det ikke var fordi jeg bliver betalt for SEO-opgaven, ville jeg opgive. De kære programmører VIL simpelthen ikke forstå, hvad det går ud på. Eller hvor vigtig SEO er, når mindst 50% af virksomhedens omsætning kommer fra webben - eller rettere Google. Det er dyrt at kompensere et dårligt struktureret site med Google Adwords. Godt det ikke er mig selv der skal betale.

P.S. 404-fejl kan opstå på ethvert site, men sørg for at redde brugeren hjem med en ordentlig håndtering af fejlen.

onsdag den 24. september 2008

404 File Not Found for begyndere

Jeg er fornyligt stødt på et par 404 fejl (Page Not Found), som jeg ikke havde forventet. I min research efter nye link opportunities, har jeg kigget lidt på SEO-kollegaers linkbuilding. Her faldt jeg tilfældigvis over 2 åbenlyse missere fra én af de helt store på markedet (de er børsnoterede - resten må I gætte selv).

Det giver jo anledning til at genopfriske et par gode råd om SEO, SEM og konverteringsmuligheder.

Hvis en bruger klikker på et link i de organiske søgeresultater - specielt et link man har betalt for - eller endnu værre på en Adwords reklame, og ender på en side der ikke findes, så har man som den mindste udgift spildt sin investering.
Langt værre er det måske at man også har mistet troværdighed på længere sigt.

Hvis man rådgiver om SEO etc. kunne man da i det mindste sørge for at firmaets eget site tager højde for 404-fejl ved at sende brugerne til forsiden - eller endnu bedre til et Site Map, hvor brugeren så selv kan finde videre. At sørge for implementering hos kunderne er måske for meget forlangt.

Det er åbenbart heller ikke en del af standardimplementeringen hos den største danske udbyder af betalte CMS'er, DynamicWeb, at sikre kunderne mod 404-fejl. De vil dog gerne give indtryk af at have styr på SEO-elementer i deres Content Management System.

Hvis du kan finde en kendt dansk leverandør på denne side::
http://www.theodora.com/translators.html - så prøv at klikke på linket. Det er en af de nemme Find-Holger opgaver!

Hvis du fandt det, vil du sikkert som jeg tænke: "Hov hvad skete der her?".

Hvis du er i markedet for at finde en leverandør af konsulentbistand til søgemaskineoptimering eller søgemaskine markedsføring, så håber jeg du tænkte: "Hov hvad skete der her. Måske skulle jeg finde en anden til at optimere min hjemmeside og hjælpe mig med brugervenlighed på min hjemmeside og måske skulle jeg vælge at kigge på et andet CMS".

Det er grundlæggende viden for enhver webprogrammør, at der altid kan ske det, at en side uforvarende bliver slettet og URL'en ikke findes mere. Derfor bør man ALTID implementere en opsamlingsside, som sender brugeren til et fornuftigt sted. Derved har man stadig en lille chance for konvertering.

mandag den 15. september 2008

Endnu et konsulenthus med SEO-eksperter fejler

Jeg er ked af at skulle skrive om dette emne endnu en gang. Men jeg er nu igen faldet over et konsulenthus, som markedsfører sig som SEO-eksperter. Man kan ikke andet end tvivle, når man ikke formår at gennemføre selv den mest minimale optimering af egen hjemmeside.

Denne gang går det ud over Turner & Ko. De skriver om sig selv at deres konsulenter har min. 8 års erfaring. Et kig i deres kildekode viser at erfaringen må være i at skrive keyword tags, da det er det eneste meta tag, som de har optimeret.

Siden som omhandler emnet søgemaskineoptimering med overskriften "Skaber søgemaskineoptimering værdi?" formår at være totalt usynlig på Google. En søgning på netop overskriften giver intet resultat, selv om den ellers står fint i h1-tags.

Et snippet fra siden om SEO teknik: "TURNER & KO hjælper virksomheder med professionel organisk søgemaskineoptimering og leverer topplaceringer - side 1 og top 3 - i søgemaskinerne, således at din virksomhed bliver fundet når der søges efter netop jeres produkter og services."

Jeg vil foreslå at tage denne egen medicin før I turner ud og belemrer sagesløse kunder med jeres teknikker.

Det er vist en om'er!

søndag den 14. september 2008

SEOMekanikeren nu med site links

Kære læsere tak for at I linker til SEOMekanikeren. Som I kan se hjælper det altsammen. Nu har jeg også fået tildelt Site Links af Google. Keep Up the good work. More to come.

Never rely on bad SEO....

fredag den 12. september 2008

Discount SEO konsulentjob ledigt - Falster

Vi hjælper lige med at finde personale til Dansk SøgeOptimering i Nykøbing Falster og omdanner denne blog til en jobportal:

Sælgere til Dansk Søgeoptimering
Dansk Søgeoptimering , Guldborgsund

Du skal via telefon afdække kundernes behov og søgeoptimere deres Website

Dine kvalifikationer
Du motiveres af, at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du bliver målt på dine resultater, hver gang du er på arbejde. Du kan lide at indgå i en vinderkultur, og det er vigtigt for dig, at du og dit team når de aftalte mål.

Vi tilbyder dig
En startløn på 110 kr. i timen samt bonus og mulighed for en timeløn på 150 kr. efter endt prøvetid på 6 måneder.

Du vil komme til at arbejde i et dynamisk og meget friskt miljø.

Grundig indføring i vores systemer, faglig udvikling og salgstræning inden du 'slippes løs', hvorfor salgserfaring ikke er en nødvendighed.


P.S. Jeg vil anbefale at man starter med grundlæggende SEO for nybegyndere på egen hjemmeside. Start f.eks. med kapitlet om title tags.

tirsdag den 9. september 2008

Google o'er på ret plads

Google holdt pressemøde på IT-Universitetet i dag d. 9. september 2008 (just for the record).

Der var indkaldt til pressemøde om den danske del af udviklingen af Google Chrome. Lederen af den danske udviklingsafdeling, Lars Bak, kunne bl.a. fortælle om hvordan Google Chrome rystede browser industrien med mange millioner downloads i løbet af den første uge. Vi fik også insider historien om hvordan Google Chrome's motor, som de kalder en V8 engine, blev udviklet i universitetsmiljøet i Århus.

SEOMekanikeren fokuserer jo på detaljerne. Han måtte hjælpe dekoratørerne med at få Google's logo på plads.

Læg mærke til at o'erne er byttet om på bannerne i venstre side. SEOMekanikeren gør dem opmærksom på problemet. En svensk talende dekoratør forsøger at ændre på o'erne på logoet til højre, men da den er produceret ud af ét stykke flamingo, må han opgive. Hans danske kollega foreslår at de bytter om på bannerne i stedet - det er lidt nemmere.


Som det ses af billedet er det endeligt lykkedes.
Og man skal altså ikke 'kimse' ad logo-detaljer. Jeg husker stadig tilbage i 80'erne (eller var det 90'erne), da et reklamebureau blev fyret af Mærsk for at vende stjernen på hovedet i en annonce. Microsoft ville da også blive sure, hvis nogen fandt på at kalde dem for Mofocrist.
Du vil måske påstå at et o er et o, men lyden af farven er altså ikke ligegyldig.

I øvrigt har ComputerWorld været hurtige og har allerede et indlæg om pressemødet om Chrome.

søndag den 7. september 2008

Happy Anniversary Google

Så blev Google 10 år i dag. Og hvilket årti vi har gennemgået. Nu kan vi søge på alt mellem universets yderste grænser og lige ned til kineserne og finde svarene på alt. ALT. Og Google gør det samme om os. De kender svar på alt om os. ALT. Næsten da. Der mangler lidt endnu, men det kommer...deres databaser er ved at blive opdateret netop nu.
Men hvad kan og vil de bruge svarene til? Tjah, indtil videre til at servere de mest relevante Google Adwords annoncer for os. Og det kan vi jo så forsøge at udnytte til vort eget bedste indtil videre.
Hvis man udnytter Google's viden om vores målgruppe, kan vi servere de bedste budskaber og få den største respons på vore annoncer. Men det kræver viden om målgruppen og den må vi forsøge at lirke ud af Google....hm, det kræver lidt research, men det går i det store hele godt.

Google's 10 år er gået hurtigt. Lidt hurtigere end mine...
Her kan du se The Guardians billedkavalkade om Google of today.

Her ser du Google's allerførste logo på deres allerførste søgemaskine indgang tilbage i 1998:

Som du ser var den stadig i beta. I dag er det vel den eneste applikation, som ikke er i beta endnu.
Også Google's nyeste applikation Google Chrome er i beta, men den virker og en stor del af den er udviklet i Århus i Danmark. Jeg vender snarest tilbage med en post om denne Microsoft Explorer killer med V8 motor (som de siger i Århus).

Og for at illustrere kraften i søgninger på Google's platforme, f.eks. YouTube, finder du her et af topresultaterne ved søgning på "Google 10th Anniversary". Jeg må gå ud fra at det er resultatet af deres kvalitetsalgoritme indenfor videosøgning:


Happy Anniversary Google.

onsdag den 3. september 2008

SMX Stockholm - SEO og SEM konference


Så nærmer vi os datoen for den største årlige begivenhed inden for Søgemaskineoptimering og Søgemaskine Marketing: Search Marketing Expo i Stockholm, som bliver afholdt i dagene 23-24. september.

Jeg vil selvfølgelig være tilstede for at høre om der er nyt fra specielt deMib. Efter at have overværet flere indlæg fra ham på forskellige konferencer og seminarer med samme indhold, bliver det spændende om han har oplevet noget nyt siden sidste år.

Jeg ser specielt frem til følgende sessions:
1) Reputation Monitoring & Management Through Search, netop med indlæg af bl.a. deMib.
2) Exclusion by the Search Engines - her figurerer deMib også.
3) SEO & Blogging uden deMib

Der er masser af andre gode emner. Desværre har de i år valgt at køre i 3 spor noget af tiden, hvilket betyder at man bliver lidt skizo. Sidste år var vi 2 mand afsted, men vi vil nok ikke ofre 3 heltidsstillinger i 2 dage + det løse.

Anyway. Hvis du deltager på SMX og har lyst til en gratis drink i baren og et møde med SEOMekanikeren, så giv lyd.

P.S. Det kan godt betale sig at registrere på forhånd. Der er stadig 1000 svenske pesetas at spare. Tilmeld dig her: SMX Stockholm