mandag den 14. juni 2010

SEO artikler

Denker Media har udsendt en pressemeddelelse om, at de er gode til at skrive såkaldte SEO artikler.

Jeg forstår godt hvad de mener, men jeg er ikke sikker på, at de selv har forstået, hvad det går ud på.

De skriver selv, at deres primære fokusområder er oversættelse og tekstforfatning. Så måske skulle de starte med, at skrive nogle "SEO artikler" om sig selv.

På ordet "oversættelse" ligger de som nr. 27 og på søgeordet "tekstforfatning" som nr. 21. Denker burde vide, at der absolut ingen trafik er på side 3-rankings fra Google. Og da de heller ikke anvender Google Adwords, får de ikke selv nogen trafik fra Google på deres vigtigste produkter.

Hvordan kan de så sikre kunders trafik via såkaldte SEO-artikler? Bortset fra at sende en pressemeddelelse ud om emnet?

Der findes altså ikke noget, som man med rette kan kalde SEO artikler. Der findes til gengæld artikler som er optimeret til søgemaskinerne. Men de artikler er skrevet for indholdets skyld, og optimeret af hensyn til søgemaskinerne. Men der er en ting som Denker sandsynligvis ikke har tænkt på i den forbindelse. En SEO artikel ranker ikke på Google af sig selv. Det kræver at man også ...... ja hvad er det nu det er, man OGSÅ skal gøre?