søndag den 13. februar 2011

Foraeldede soegeresultater

Det er fint nok at Google så sent som i denne uge (i Børsen) udtaler at de hele tiden optimerer deres søgemotorer. I følge artiklen skulle de have opdateret mere end 500 parametre i 2010. Det gjorde de også i 2008 (jeg har ikke set nogle tal for 2009).

Men hvis man arbejder med SEO, er det lidt svært at se, at søgeresultaterne bliver meget bedre.

Jeg er netop blevet præsenteret for 3 hits på side 1 på en søgning på "Google referral", som stammer fra 2005, hvor Google betalte for at få leads til deres Adwords og Adsense programmer.

Allerede hit nr. 4 og 5 er fra 2005 - nr. 7 er fra 2005, nr. 8 er fra 2006, nr. 9 er junk uden dato.

Jeg har tidligere klaget til Google over hits på meget søgte keywords, som var totalt forældede og uden mening. Men det har ikke hjulpet. Jeg har nok ikke købt nok Adwords ;-)

Det kan undre at der lægges så stor vægt på alder i de organiske søgninger, at nye sider har svært ved at komme til. Det drejer sig altså også om andre brancher som er mere vigtige end "search", som f.eks. ny teknologi, lægevidenskab og økologi.

Der er altså stadig et par parametre i Google's søgemotor, som kan skrues på. Alder i sig selv er ikke nødvendigvis en positiv parameter.