torsdag den 5. april 2012

Wordpress viden

Hvis man anvender Wordpress til sin blog eller website, kan der være specielle hensyn at tage, når det drejer sig om søgemaskineoptimering.

En Wordpress blog som omhandler SEO på Wordpress, som jeg er kommet forbi flere gange, har tiltrukket min opmærksomhed. Wordpress Viden tror man jo er en blog, som er drevet af en person som ved en masse om Wordpress og søgemaskineoptimering, ikke?

Men lad dig ikke narre. Den seneste artikel / blogpost, som er lagt på, bærer overskriften "SEO-London - Find hvad du får brug for SEO arbejder i London". I parantes skal jeg lige bemærke at jeg kan spotte en stavefejl eller formuleringsfejl på 100 km's afstand. Og artiklens overskrift lyder som volapyk - eller blot skrevet af en sproglig analfabet.

Men når man så prøver at læse teksten, finder man ud af, at der er tale om volapyk fra ende til anden. Manden må være sproglig ubegavet, eller anvende Google Translate, må man konkludere.

Og han lægger da heller ikke skjul på at den originale artikel er skrevet af Wilfred Henderson. Men at smække den op på sin egen danske blog i Google oversat version er vel ikke til glæde for nogen. Det kan selvfølgelig tiltrække trafik, som fra mig selv. Men ellers kan jeg ikke se formålet med det. En stavefejl i den originale tekst "aiimed" bliver heller ikke oversat.

Læs den originale tekst her, hvis du virkelig har brug for information om SEO i London.