mandag den 8. juni 2009

Bestil plads hos Google

Jeg havde en sjov oplevelse idag, og det er jo ikke hver dag man har det ;-)

Men et telefonopkald skabte speciel moro i firmaet. En person ringede og i løbet af samtalen viste det sig at vedkommende troede at han havde ringet til Google (tak Google for placeringen i SERP).

Han ville gerne bestille optagelse af en ny hjemmeside, så den blev synlig i Google. Først troede jeg at det var en joke, men i løbet af samtalen kunne jeg forstå at ungersvenden mente det alvorligt.

Han VILLE gerne bestille placering i Google's søgeresultater og troede fuldt og fast på, at det var Google han ringede til. Han påstod at han allerede havde en hjemmeside, hvor han havde gennemført samme procedure og fået gjort den hjemmeside synlig på samme måde.

Da han nu troede at det var Google han ringede til, kunne jeg jo ikke få ud af ham, hvem der havde hjulpet ham første gang, så jeg forsøgte at få ud af ham, hvad han ellers havde gjort. "Ikke andet end at betale et månedligt abonnement", som han forventede at kunne fortsætte med.

Da jeg efterhånden lød meget skeptisk, og måtte indrømme at jeg ikke var fra Google, og at man ikke kunne ringe til Google og bestille plads, blev det svært at få flere oplysninger ud af ungersvenden.

Jeg sluttede med at rådgive ham om, at google "søgemaskineoptimering", da jeg så var sikker på at han ville komme i gode hænder hos d'Míb eller Rosenstand. De vil helt sikkert gerne hjælpe ham med at registrere sig hos Google ;-) Og han søger jo linkjuice 24 timer i døgnet anyway, så her fik han lidt til - helt gratis.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej SEOmekaniker

Du har gjort samme fejl som jeg. Engang var der et firma i kuponnyhederne som solgte slankesåler, altså såler man putter i skoen og automatisk taber sig i vægt. Man kunne ringe til firmaet og bestille sidde såler som kostede 199 eller 299.
Anyway, mit telefonnummer lå tæt på firmaets og en del kunder ringede for at bestille sålerne.
Min fejl var, som din, at jeg ikke blot tog i mod bestillingen og pengene.

Mekanikeren sagde ...

Well, han lød ikke som en potentiel kunde alligevel.