søndag den 10. februar 2013

Bruger Skandiaweb Blackhat SEO?

P.t. hjælper jeg en god ven i Roskilde med at komme ud af en SEO-aftale med Skandiaweb, da firmaet har udnyttet, at hun ikke ved noget som helst om søgemaskineoptimering.


Jeg har kigget på den udførte SEO som er solgt som optimering til 6 ord til en pris på kr. 599 pr. måned. Hun har betalt for 2012 og hænger nu på 2013 også.
Jeg kan ikke se, hvad der er udført af SEO og har forsøgt at få svar på det hos Skandiaweb. Der findes tilsyneladende ikke nogen beskrivelse af, HVAD kunden kan forvente for sine penge. Man køber sig blot en pakke med et antal søgeod til 299, 449 eller 599 kroner pr. måned, hvortil man kan tilkøbe 3 niveauer af såkaldte "Booster" pakker til op til kr. 269 kroner pr. måned.

Min ven, som driver en lille skønhedsklinik i Roskilde, er blevet rådgivet til at vælge disse 6 søgeord:

Exuviance (det produktmærke hun anvender til behandlinger)
Ansigtsbehandlinger (på trods af at ordet har 10x flere søgninger i ental)
Hudpleje
Vippe
Extensions
Roskilde


Pris pr. måned kr. 599,-.

Jeg har forsøgt at få svar på, hvorfor vippe og extenstions skal tælle som 2 ord, da hun tilbyder "vippe extensions" og med lidt research hurtigt ville finde ud af, at der stort set ingen søgninger er på kombinationen heller. Det hedder "Eyelash extensions".


Jeg har også forsøgt at finde ud af, hvorfor "Roskilde" skal tælle som separat søgeord, da hendes klinik ligger i Roskilde og alle søgeord burde kombineres med netop "Roskilde", da hun jo ikke markedsfører sig landsdækkende.

Lakonisk svar fra Skandiaweb - hun kunne jo bare have valgt nogle andre søgeord. Jo tak, men som skrevet tidligere, har hun ikke forstand på SEO og tog de forslag, som Scandiawebs "SEO-ekspert" foreslog.

Scandiaweb skriver selv nogle anbefalinger til hvad man bør gøre for at optimere sin hjemmeside. Der nævnes både title tags, description tags, tekster o.s.v.
Det viser sig at INGEN af hendes sider har fået indsat fornuftige title tags eller andet.

Hendes forsides title tag er f.eks. sat til "Velkommen til min forside - Jennys hudpleje"
Jeg har spurgt Skandiaweb's kundeservice ansvarlige, Mikkel Belchuke, om hvilke af de ord, de anser for at være relevante søgeord.
Det mest horrible er, at klinikken hedder Welcome Wellness. Skandiaweb har selv købt domænet til hende og lavet den "gratis" hjemmeside, som siger Welcome Wellness all over. Den har aldrig heddet "Jennys Hudpleje. De har været så kløgtige at tage navnet fra Jennys CVR-register.

Jeg har fået det svar fra Skandiaweb's SEO-ekspert, at tags skal man selv lave. OK, men hvad laver I så for pengene? Tjah det er de ikke meget for at fortælle. Men det er et eller andet med links og ankertekster. Men jeg kan ikke få at vide hvorfra der kommer links.

Jeg har også spurgt om de anvender Black Hat teknikker. Dette bestrides dog på det kraftigste.
Men svarene blæser stadig i vinden. Ingen kan forklare hvad man har fået for de kr. 599 om måneden i 2012 og hvad man får mere i 2013.

Nu er det så heldigt at Skandiaweb har en "Fuld tilfredshed eller pengene tilbage" garanti. Jenny har bedt om at få sine penge tilbage. Men har ikke hørt en lyd efter mere end en uge.

Hun har heller ikke fået svar på en række andre spørgsmål.

Skandiaweb har tidligere truet med Incasso-sag, hvis der ikke betales. Jeg har lovet at tage med til fogeden og bede om svar på spørgsmålene her. Ellers må vi jo gå videre og få en dommer til at få svarene ud af Scandiaweb.

Se tidligere artikler om Skandiaweb
http://seomekanikeren.blogspot.dk/2013/02/skandiaweb-saelger-gratis-hjemmesider.html
http://seomekanikeren.blogspot.dk/2013/02/scandiaweb-seo-pakker.html

Ingen kommentarer: