søndag den 17. februar 2008

Google's etiske regler måske overtrådt

Et norsk antispam team, SEO SPAM COPS, har netop publiceret en omfattende rapport med et detaljeret appendix og videresendt den til Google. Som du kan se på SEO SPAM COPS's hjemmeside, kan du downloade rapporten inkl. appendix.

Rapporten afslører det danske SEO-firma, Aleksika, i omfattende brug af Black Hat teknikkerne Doorway pages og Link Farms.

Der optræder ganske mange velkendte danske, svenske og norske webshops i rapporten, der afslører at de benytter Doorway Pages og omfattende indgående links fra Link Farms.

Blandt de mere prominente er Just Eat. Da jeg i dag var forbi Marcel Fuursteds hjemmeside, faldt jeg over en af Fuursteds referencekunders udtalelse - se i øverste højre hjørne på hjemmesiden. Just Eat's Eksport Manager udtaler: "Marcel er klart Just Eat´s første valg når det kommer til online markedsføring i de lande vi opererer i. Han er uden tvivl én af de absolut bedste søgemaskineeksperter!"

SEOmekanikeren kan ikke undgå at få den tanke, at Fuursted og Aleksika kan være i nært samarbejde om, at få deres kunder placeret som nr. 1 på Google ved hjælp af disse interessante metoder.

Som SEO SPAM COPS konkluderer: Hvis din hjemmeside eller Webshop optræder på listerne, vil det nok være en god ide, straks at afbryde forbindelsen til Doorway siderne. Jeg vil gætte på, at det ellers ikke varer længe før Google selv afbryder al forbindelse.

Fortsat god søndag

P.S. Bemærk at SEO SPAM COPS netop i dag har opdateret med en ny artikel, som kommenterer rapporten og det svarbrev, som Aleksika har udsendt i forbindelse med afsløringen.

PS.PS. Jeg tester lige en ekstra gang med en ny overskrift, da SEOmekanikeren måske er blacklistet og ikke længere får sine indlæg vist i Google.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh, nej... Hvad gør jeg dog, når jeg bliver så groft anklaget fra SEO mekanikeren, som alle tror på??? :P

Én ting er, at jeg ikke samarbejder med Aleksika. En anden ting er, at jeg egentligt er ligeglad med, hvis jeg gjorde, da jeg ikke har det mindste imod Aleksika overhovedet. Læs SEO Spam Cops rapport med svar ;-).

Jeg tager det nu ikke så alvorligt, når nogen i branchen forsøger at promovere sig selv ved at nedgøre andre. Det er der mange der gør, og det ender med at blive trynet selv (som du nok mærkede lidt på Amino).

Anonym sagde ...

Det er noget her der ikke hænger sammen

http://www.wexo.dk/WordPress/2008-02-15/aerlighed-beloennes-aldrig/

Mekanikeren sagde ...

Hej Fuursted
Jeg anklager ikke nogen. Det gør nordmændene. Jeg synes bare det var et pudsigt sammentræf. Og da du nu bliver rost af dine kunder for din rådgivning, er det vel nærliggende at gå ud fra, at du har vidst at Aleksika var involveret i levering af ydelser.

P.S. Hvis der var nogen der ikke promoverede sig selv på Amino, må det vel være undertegnede. Jeg fatter stadig ikke hvordan man kan promovere sig selv, når man er anonym.

Og til den anden anonyme: Jeg forstår ikke hvad der ikke hænger sammen. Jeg kan da godt se, at wexo også har skrevet om nordmændene.