fredag den 25. januar 2008

Forbrugeroplysning fra SEOmekanikeren

Jeg kan da udemærket forstå, at der er virksomheder og personer, som føler sig ramt af mine blogposts, og at ikke man ikke bryder sig om tonen. Men der SKAL jo altså noget ekstra til, for at overdøve det bombardement af promovering andre anvender i branchen.

Hvis man har fulgt debatter på Amino tidligere, vil man forstå at forholdet til de højestråbende, som sjovt nok kun har fået positiv omtale af SEOmekanikeren, hverken er blevet værre eller bedre. Der er nogenlunde samme niveau på kommentarerne, som der altid har været.

Jeg har dog kun kommenteret kompentencer, som firmaerne selv har fremhævet om dem selv i debatter og/eller på deres website. Og derved dokumenteret inkompetence på områder, som de måske troede de havde.

I mange tilfælde inkompetence der har skadet deres kunder unødigt. Jeg møder mange af disse kunder på mine kurser og det burde jeg måske være glad for. Det giver jo mulighed for at levere konsulentassistance og en ny website. Men mærkeligt nok er jeg IKKE glad for det. Jeg så faktisk hellere at de havde fået leveret SEO-venlige hjemmesider, hvor det var nemt at gennemføre SEO på gør-det-selv basis.

SEOmekanikeren har såmænd blot leveret kontant forbrugeroplysning og det vil han blive ved med.

God weekend, SEOmekanikeren

P.S. Dem som har været berettiget til en beklagelse, har fået den direkte.

Ingen kommentarer: