mandag den 24. november 2008

Cloaking implementeres stadig uden kundens viden

Som sædvanlig afslutter jeg mit SEO kursus med information om blackhat teknikker, som man bør undgå. Herunder Cloaking. Og for ca. fjerde gang i år, sidder en kursist og spidser ører. SEO-firmaet der er involveret i denne sag, har været involveret i andre tidligere kursusdeltageres Cloaking og typisk fortæller de ikke deres kunder, hvad de risikerer med løsningen.
Det er ufatteligt at firmaet ikke snart tager sig sammen og leverer ordentlig SEO til deres kunder - eller i det mindste informerer ordentligt om hvad de laver. Så har de i det mindste selv chancen for at afgøre om de vil tage chancen.

Da jeg kun har kundens ord for at der er tale om cloaking, vil jeg undlade at offentliggøre firmaets navn indtil videre. Nu vil jeg se om jeg kan få aftalen og server plug-in'et at se først. Men deltageren ville tale med sin direktør i morgen. Så hvis leverandørfirmaet læser dette og får en opsigelse af abonnementet, vil de forstå at de er spottet. Igen.

Ingen kommentarer: