mandag den 15. september 2008

Endnu et konsulenthus med SEO-eksperter fejler

Jeg er ked af at skulle skrive om dette emne endnu en gang. Men jeg er nu igen faldet over et konsulenthus, som markedsfører sig som SEO-eksperter. Man kan ikke andet end tvivle, når man ikke formår at gennemføre selv den mest minimale optimering af egen hjemmeside.

Denne gang går det ud over Turner & Ko. De skriver om sig selv at deres konsulenter har min. 8 års erfaring. Et kig i deres kildekode viser at erfaringen må være i at skrive keyword tags, da det er det eneste meta tag, som de har optimeret.

Siden som omhandler emnet søgemaskineoptimering med overskriften "Skaber søgemaskineoptimering værdi?" formår at være totalt usynlig på Google. En søgning på netop overskriften giver intet resultat, selv om den ellers står fint i h1-tags.

Et snippet fra siden om SEO teknik: "TURNER & KO hjælper virksomheder med professionel organisk søgemaskineoptimering og leverer topplaceringer - side 1 og top 3 - i søgemaskinerne, således at din virksomhed bliver fundet når der søges efter netop jeres produkter og services."

Jeg vil foreslå at tage denne egen medicin før I turner ud og belemrer sagesløse kunder med jeres teknikker.

Det er vist en om'er!

Ingen kommentarer: