søndag den 7. september 2008

Happy Anniversary Google

Så blev Google 10 år i dag. Og hvilket årti vi har gennemgået. Nu kan vi søge på alt mellem universets yderste grænser og lige ned til kineserne og finde svarene på alt. ALT. Og Google gør det samme om os. De kender svar på alt om os. ALT. Næsten da. Der mangler lidt endnu, men det kommer...deres databaser er ved at blive opdateret netop nu.
Men hvad kan og vil de bruge svarene til? Tjah, indtil videre til at servere de mest relevante Google Adwords annoncer for os. Og det kan vi jo så forsøge at udnytte til vort eget bedste indtil videre.
Hvis man udnytter Google's viden om vores målgruppe, kan vi servere de bedste budskaber og få den største respons på vore annoncer. Men det kræver viden om målgruppen og den må vi forsøge at lirke ud af Google....hm, det kræver lidt research, men det går i det store hele godt.

Google's 10 år er gået hurtigt. Lidt hurtigere end mine...
Her kan du se The Guardians billedkavalkade om Google of today.

Her ser du Google's allerførste logo på deres allerførste søgemaskine indgang tilbage i 1998:

Som du ser var den stadig i beta. I dag er det vel den eneste applikation, som ikke er i beta endnu.
Også Google's nyeste applikation Google Chrome er i beta, men den virker og en stor del af den er udviklet i Århus i Danmark. Jeg vender snarest tilbage med en post om denne Microsoft Explorer killer med V8 motor (som de siger i Århus).

Og for at illustrere kraften i søgninger på Google's platforme, f.eks. YouTube, finder du her et af topresultaterne ved søgning på "Google 10th Anniversary". Jeg må gå ud fra at det er resultatet af deres kvalitetsalgoritme indenfor videosøgning:


Happy Anniversary Google.

Ingen kommentarer: