mandag den 29. september 2008

404 fejl - fortsat

404 fejl er stadig en af mine kæpheste....

Før jeg gik i gang med at skrive denne post, checkede jeg lige om min forrige artikel rankede i google på søgningen "404 file not found". Hvad skuer mit øje nr. 2 i SERP'en er sandelig et hit fra Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.

Fint not at de har en side som opfanger en 404-fejl, men det er ikke særligt smart at de har søgeoptimeret den med title tag'et "404 file not found" uden samtidigt at give den en noindex. Jeg vil i denne sammenhæng lade være med at tale om brugerens oplevelse.

Egentlig skulle artiklen handle om det problem jeg har med en kunde, hvis hjemmeside er nærmest umuligt at optimere på. Der er tale om et dynamisk site, som er bygget på et proprietært CMS og integreret med et økonomisystem, hvor produkterne oprettes og beskrives. En webshop hvor man skal ned i 6.-7. niveau før man kommer til indkøbskurven. I flere tilfælde er der to veje til samme resultat, hvilket betyder at vi har duplicated content i massevis.

Vi har på et tidspunkt placeret kategori-links på forsiden og på niveau 2 for at løfte de underliggende sider op. Og så finder man altså pludselig ud af, at nogle af dem er blevet til dead-ends. Til 404-fejl.

Hvis det ikke var fordi jeg bliver betalt for SEO-opgaven, ville jeg opgive. De kære programmører VIL simpelthen ikke forstå, hvad det går ud på. Eller hvor vigtig SEO er, når mindst 50% af virksomhedens omsætning kommer fra webben - eller rettere Google. Det er dyrt at kompensere et dårligt struktureret site med Google Adwords. Godt det ikke er mig selv der skal betale.

P.S. 404-fejl kan opstå på ethvert site, men sørg for at redde brugeren hjem med en ordentlig håndtering af fejlen.

Ingen kommentarer: