tirsdag den 11. december 2007

Søgemaskine Markedsføring bærer dig frem på Google

Der er meget fokus på SEO, Søgemaskineoptimering, Search Engine Optimization og hvad det nu hedder alt sammen.

Men det drejer sig jo i bund og grund om at udnytte søgemaskinerne i markedsføringen på alle de måder man kan udnytte Google på. Jeg skal for et syns skyld jo også huske at nævne Microsoft Search Live og Yahoo og tjah hvem ellers….

Da Google jo udnytter os brugere på alle de måder, som de kan komme af sted med, må vi jo prøve at få lidt tilbage.

Søgemaskine Markedsføring er vel det overordnede udtryk for alle de metoder, som vi kan bruge til at blive synlige i søgemaskinerne – (læs Google).

Vi bliver altså nødt til at inddrage blogging, som jeg sidder lige her og gør. Hvis ikke blogging virkede, ville du aldrig være faldet over denne artikel – eller blogpost, som det hedder i fagsproget. Hvis du ikke er kommet i gang endnu, så skynd dig med på vognen. Google elsker friske artikler, med relevant indhold (content).

Google Adwords gider jeg slet ikke tale om, da det er så åbenlyst. Det er kun de mest konkurrenceprægede markedssegmenter, hvor det er på grænsen om det kan betale sig. Det KAN være svært at få ROI på Adwords om søgemaskineoptimering, børnetøj, VVS-artikler og andre gør-det-selv produkter.

Sociale medier er virkeligt hotte for tiden. Hvis du er parat til at udlevere dig selv og alle dine venner, kan du få ret stor trafik fra Facebook og andre lignende medier. Det kræver dog at man holder tungen indenfor skjorten, hvis brugerne ikke skal tage den fra dig.

Det Internet-bårne pressetjenester skal også med i overvejelserne. Den trykte presse vil man alligevel drukne i. Du har nemmere ved at komme på forsiden af Google end på forsiden af Børsen med en artikel om din sidste nye opfindelse – den selvkørende vinduespudsemaskine. Men den måtte jeg måske ikke afsløre endnu. Det er ellers en videreudvikling af Roomba - den selvkørende støvsuger, som har fået kodenavnet Winba. Den kræver bare lidt højere sugestyrke for at kunne holde sig fast på vinduet, mens den vasker.

Nok om det. Vi skal over til aftenens tåbelige Google TOP-10 liste. Hvem ligger bedst på søgefrasen ”Søgemaskine Markedsføring” ? Der er 97.300 hits på dansk og we got the winners:

Nr. 1 på Google: Atteno
Nr. 2 på Google: Concept-i
Nr. 3 på Google: Doctech
Nr. 4 på Google: JayJay Webdesign
Nr. 5 på Google: Netpointers
Nr. 6 på Google: 2 Webdesign
Nr. 7 på Google: Overskrift
Nr. 8 på Google: Xway
Nr. 9 på Google: RSS kataloget
Nr. 10 på Google: e-markedsføring

Enough is enough. Go to sleep now. Godnat Google servere. Holder I aldrig pause?

Ingen kommentarer: